Propolissnaps

DKK 180,00

Mjødsnapsserien fra Magtenbølle Honning & Mjød er lavet på destillat af mjød. Vi får destilleret mjød hos Aqua Vitae og lader det efterfølgende trække på forskellige spændende urter fra den fynske natur. Vi har lavet følgende mjødsnapse: Propolissnaps, Slåensnaps, Strandmalurtsnaps, Tangsnaps, Valnødsnaps, Æblesnaps og julesnaps.

Propolissnaps er lavet på biernes produktion af propolis. Det er biernes byggemateriale, som de bruger til at lappe huller og revner i deres bibo. Propolis er afledt af græsk og betyder foran (pro-) byen (-polis). Og består hovedsaglig af træernes harpiks, voks, pollen, olier og plantedele. Propolis har en kraftig smag, som også er tydelig i denne snaps. I folkemedicinen har propolis været brugt mod forkølelse, influenza, smerter og andre skavanker.

Indhold: 0,35 ltr.
Alkoholprocent: 40% ABV.

Varekategori: Tags: , ,